Film - Yao
27 août 2020
19h00
Denne gang
skal vi på et begivenhedsrigt og rørende ”road-trip” i Senegal med skuespilleren Omar Sy (fra bl.a. Les Intouchable og Samba). I franske anmeldelser kaldes filmen et komedie-drama.
Omar Sy spiller en berømt skuespiller, Seydou Tall, der i ”forretningsøjemed” er taget til Dakar i Senegal, hvor hans familie egentlig stammer fra. Den 13-årig dreng Yao er en stor fan, og da
han hører, at idolet kommer til Dakar næsten 400 km væk, stikker han af hjemmefra og tager alene afsted mod storbyen for at få idolets autograf.
Yao finder sit idol, der undres og betages så meget af drengens indsats, at han ender med at tilbyde at hjælpe drengen hjem.
Men det er ikke
så nemt at rejse 400 km ad støvede hjulspor i bil gennem Senegals bush til Yaos landsby. Drengen er en klog lille rejsefører, der fungerer som både sproglig og kulturel tolk for Seydou og må forklare ham, at tiden går
langsomt i ørkenlandet.
Yao er på en meget konkret rejse mod sit hjem. Seydou er på en rejse mod sine rødder. Begge rejser er fulde af
forhindringer og lærerige oplevelser med mange temaer. Under det hele ligger kulturforskellene mellem især Europa og Afrika, men også mellem rig og fattig. Penge gør ingen forskel midt i den senegalesiske bush.
Filmen har mange fine landskabsbilleder og billeder, der illustrerer kontrasterne.
Omar
Sy stammer selv fra Senegal og beskriver, at han har fået "genopfrisket farverne" på billedet af sin barndom.
Se traileren her
Haderslev Katedralskoles lærerværelse kl. 19.00